lip flip

Lip flip er en hurtig og effektiv behandling, der skaber en mere synligt “fyldig” og naturlig overlæbe. Med en lille mængde Botox opnår du et balanceret, smukt smil, hvor overlæben løftes skånsomt, og dine ansigtsudtryk forbliver naturlige.

Pris fra: 750 KR.

  • Behandlingstid: 10-15 min.
  • Anvendt produkt: Azzalure
  • Downtime: Ingen
  • +Resultat: Efter 10-14 dage
  • Holdbarhed: 3-4 måneder
  • Konsultation: Gratis

Din lip flip behandler

Line Therkildsen har siden 2012 arbejdet med Botox behandlinger og er specialuddannet sygeplejerske inden for dermatologi og injektionsbehandlinger. Med erfaring fra Aleris-Hamlet er du i trygge hænder til din lip flip behandling.

Hvad er et Lip flip?

Et Lip flip er en injektionsbehandling, hvor botulinum toxin placeres strategisk i den øvre del af læbemusklen. Denne muskel, orbicularis oris, styrer blandt andet små bevægelser omkring munden.

Når en lille del af musklen afslappes, tillader det overlæben at folde sig en smule udad, så den fremstår mere synlig og lidt fyldigere. Effekten er subtil, men tydelig nok til at give et smil, der virker mere fyldigt, vitalt og velbalanceret, uden at læberne ses kunstige eller overbehandlede ud.

I modsætning til filler ændrer botulinum toxin ikke formen på læben ved at tilføre volumen. Et Lip flip skaber i stedet en optisk illusion af fylde, hvor din egen læbestruktur bevares.

Derfor er behandlingen særligt velegnet til dig, der allerede har en naturlig fylde eller en stærk muskulatur, men ønsker en lidt mere fremhævet overlæbe eller et smil, hvor læben ikke forsvinder helt, når du griner eller smiler.

Sådan foregår behandlingen

Et Lip flip starter altid med en personlig og uforpligtende konsultation hos vores læge. Til selve behandlingen taler vi om dine ønsker, og vi vurderer læbernes form, symmetri og bevægelse. Vi forklarer dig, hvordan et Lip flip fungerer, og hvad du realistisk kan forvente af resultatet.

Der er god tid til spørgsmål, og vi gennemgår trin for trin, hvordan behandlingen udføres. Selve behandlingen er hurtig og skånsom. Injektionen sker med meget små og præcise stik, der placeres i overlæbens muskel. De fleste oplever kun et kortvarigt prik.

Læberne er et følsomt område, men det er en behandling, der tolereres rigtig godt uden behov for bedøvelse. Hele behandlingstiden varer typisk mellem 10 og 15 minutter.

Efter behandlingen kan du vende tilbage til dine daglige aktiviteter med det samme. Du kan dog opleve, at overlæben føles en anelse anderledes efter 5-7 dage, fordi musklen gradvist afslappes. Mange bemærker også, at det kan være lidt sværere at drikke med sugerør, eller at læben føles mindre aktiv end normalt.

Det er helt almindelige reaktioner, som forsvinder, når effekten stabiliseres. Du vil altid ligne dig selv og din tale påvirkes ikke, men når muskelaktiviteten afslappes, vil du kunne fornemme det, når læberne aktiveres mere end vanligt.

Lip Flip eller Lip Filler – hvad passer bedst til dig?

Mange er i tvivl om forskellen på Lip flip og lip filler, og hvilken behandling der bedst passer til deres ønsker. Et Lip flip arbejder med muskelafslapning, hvor overlæben løftes let uden at ændre volumen.

Hvis du drømmer om et lidt mere fyldigt udtryk, tydeligere konturer, vitalitet eller reel fylde, vil filler være det oplagte valg. Filler kan forme læberne og skabe en mere vital og fyldig forandring, mens et Lip flip giver et meget naturligt og blidt løft.

Nogle vælger at starte med et Lip flip, fordi det er en god, naturlig og subtil måde at starte på, inden man eventuelt overvejer filler.

Andre kombinerer behandlingerne for et resultat, der både har harmonisk form og lidt mere synlig volumen og vitalitet. Under en konsultation gennemgår vi dine ønsker og vurderer, hvilken løsning der bedst fremhæver dine ansigtstræk.

Lip flip behandling udførers

Hvem egner behandlingen sig til?

Et Lip flip kan være den rigtige løsning for dig, hvis du ønsker en subtil forbedring, hvor overlæben fremstår mere synlig og smuk uden at ændre læbernes størrelse.

Mange vælger behandlingen, fordi overlæben har en tendens til at folde indad, når de smiler, hvilket kan give et indtryk af, at læben næsten forsvinder.

Et Lip flip kan også være oplagt, hvis du gerne vil fremhæve overlæbens form uden at gå i retning af et mere voluminøst look. Mange oplever også, at små fine linjer ved overlæben bliver mindre synlige, når musklen afspændes.

Derudover vælger nogle et Lip flip som en mild og naturlig måde at reducere disse linjer på. Du udskyder også ældningen af rynkerne på overlæben med et Lip flip.

Book din konsultation

Hvis du overvejer et Lip flip, eller hvis du er i tvivl om, hvilken behandling der bedst passer til dine ønsker, er du velkommen til at booke en gratis og uforpligtende konsultation.

Vi hjælper dig med at få et resultat, der passer til dig og dine ansigtstræk – naturligt, balanceret og professionelt udført.

 

 

 Hvornår ses resultatet?

Effekten udvikler sig gradvist. De første tegn viser sig som regel efter tre til fem dage, og det endelige resultat ses ofte omkring 10 til 14 dage efter behandlingen.

Forløbet er individuelt og afhænger af, hvordan din muskulatur reagerer. Nogle oplever en meget mild effekt, mens andre bemærker et tydeligere løft og en mere synlig overlæbe.

Vi tilbyder opfølgning, hvis du har spørgsmål, eller hvis du ønsker at drøfte resultatet, når effekten er sat ind.

 

Tryghed og kvalitet

Hos Aglaia Klinikken lægger vi stor vægt på ro, tryghed og faglighed. Vi anvender kun veldokumenterede produkter og følger altid gældende retningslinjer fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Et Lip flip er en enkel behandling, men det kræver erfaring og præcision at dosere korrekt, så resultatet bliver naturligt og ikke påvirker dine udtryk på en uheldig måde. Det er en af grundene til, at vi tager os god tid til konsultationen og vurderingen før behandlingen.

    LIP FLIP FØR og EFTER

    K
    L
    Gør et Lip flip ondt?

    De fleste beskriver følelsen som et lille prik. Behandlingen er kort og kræver ingen
    bedøvelse.

    K
    L
    Kan jeg bruge min mund normalt bagefter?

    Ja, men overlæben kan føles lidt anderledes efter et par dage. Det er helt normalt.

    K
    L
    Kan Lip flip kombineres med filler?

    Ja, men det afhænger af dit ønskede resultat. Vi rådgiver dig individuelt.

    K
    L
    Hvornår bør jeg overveje et Lip flip frem for filler?

    Hvis du ønsker et naturligt løft uden ekstra volumen, er Lip flip ofte det bedste valg.

    Mærker vi benytter

    Lad Aglaia Klinikken forkæle dig

    - med spændende nyheder og eksklusive tilbud