Restylane

FÅ RESTYLANE BEHANDLING I
KØBENHAVN PÅ AGLAIA KLINIKKEN

Det er helt naturligt, at hudens kvalitet ændres med tiden. Solens skarpe stråler, alder og miljø vil på sigt skabe rynker og linjer i huden. Du har mulighed for at genoprette hudens spændstighed, fylde og struktur med Restylane. Vi tilbyder forskellige behandlinger med Restylane, som kan genoprette dit ansigts volumen og reducere rynker og linjer. Restylane er også kendt som filler, som er en generel betegnelse for produktet. På Aglaia Klinikken bruger vi produktet Restylane, som er et anerkendt og gennemtestet produkt på verdensplan. Vi anvender også Belotero og Teoxane, som er et nyere produkt på markedet, hvilket også skaber fantastiske resultater.

Når vi bruger Restylane i vores behandlinger, vil produktet udfylde huden og skabe en fin, jævn og ensartet overflade. Med tiden bliver vores niveau af hyaluronsyre, elastin og kollagen nedbrudt i huden. Restylane består af vand og hyaluronsyre, som er et sukkerkompleks, der eksisterer naturligt i vores bindevæv. Hyaluronsyren i Restylane binder væske, og derfor vil din hud blive mere fast og fyldig, når vi bruger Restylane i vores forskellige behandlinger til ansigtet.

Restylane certificate

RESTYLANE SKINBOOSTER

Restylane Skinbooster er blevet en yderst populær behandling på klinikken. Skinboosteren arbejder en smule anderledes end den almindelige Restylane filler, idet konsistensen er anderledes og formålet med denne ikke er at skabe volumen i huden, men at give glød og spændstighed og hydrere huden indefra.
Skinboosteren består af krydslinket hyaluronsyre, som har en meget lang holdbarhed og ved hjælp af små prik i huden, vil man dermed opnå en mesoterapeutisk effekt, hvilket kan påvirke arvæv, fine linjer/rynker, ustruktureret hud samt grove porer. Den udmærker sig ved at være en helt unik behandling, som kan påvirke og løfte hudkvaliteten væsentligt ved at give spændstighed og glød, idet den hydrerer og opstrammer huden indefra.
Restylane Skinbooster kan anvendes i hele ansigtet, på hænder, hals og brystkassen.
Hudens elasticitet og struktur vil ændres markant ved et kurforløb, hvor vi bygger resultatet op. Holdbarheden kan variere fra 1-2 år.

SÅDAN FOREGÅR EN BEHANDLING MED RESTYLANE

Sammen kigger vi på dit ansigt og snakker om, hvilke områder, du ønsker vi skal behandle. Før vi udfører en Restylane-behandling, afspritter vi altid din hud. Vi bruger en tynd engangssprøjte til at injicere Restylane ind i huden i det ønskede område. Du har mulighed for at blive lokalbedøvet, før vi begynder behandlingen. Vi afsætter altid 30 minutter til alle kunder, som ønsker en Restylane-behandling. Selve behandlingen tager mellem 5-20 minutter afhængigt af, hvor mange samt hvilke områder du ønsker, vi skal behandle. Efter behandlingen vil du kunne optage almindelige gøremål eller arbejde.

RESTYLANES HOLDBARHED

Når vi anvender Restylane, varierer holdbarheden alt efter, hvilket område i ansigtet Restylane anvendes til samt produktvalg. Generelt er holdbarheden på Restylane 6-12 måneder for de fleste områder i ansigtet. Restylane kan holde op til 18 måneder, hvis det bruges til behandling af kindben eller tåretrug.
På Aglaia Klinikken tager vi naturligvis en snak med dig om, hvor lang en holdbarhed dit behandlede område vil have.

BIVIRKNINGER EFTER BEHANDLING MED RESTYLANE

Der kan forekomme gener som rødme, ømhed, små blå mærker og hævelse efter behandling med Restylane. Disse gener ses typisk dagen efter behandlingen og vil aftage hurtigt – dog kan hævelse under øjnene tage lidt længere tid. Restylane kan samle sig som små ansamlinger under øjnene og i læberne. Dette sker dog sjældent og kan masseres væk. Skulle der mod al forventning opstå et uønsket resultat af behandlingen med Restylane, er det muligt at få Restylane opløst med hylase.

SÆRLIGE FORHOLDSREGLER MED Restylane

Når du har fået behandling med Restylane, skal du være opmærksom på ikke at udføre hård fysisk aktivitet samme dag, hvis du har fået behandlet store områder. Du skal helst undgå at massere eller gnide på det behandlede område. Du må anvende make-up fire timer efter behandlingen. Vi tilbyder dig altid en tid til kontrol 14 dage efter, du har fået behandling med Restylane for at sikre, at alt er, som det skal være.

RESTYLANE AWARD WINNER 2016

Aglaia Klinikken har i Stockholm, oktober 2016 vundet denne fine pris:

“The Restylane Branding Nordic Champion 2016”

Galdermas motivation for prisen var: Galdermas vision for our brand is to achieve a world where people have a more holistic approach to their well-being, and where individuals are aware of and feel at ease to seek safe and effective medical aesthetic solutions that help them achieve a natural look and feel their best.

De danske repræsentanter uddyber: Det er yderst vigtigt, at branding går ”hånd i hånd” med de professionelle behandlinger, vi sælger – det er tydeligt, at vores kunder søger klinikker, som er lækre og afspejler de luksusbehandlinger, som vi sælger og her oser din klinik af varme, lækkert interiør, dejlige, venlige og imødekommende omgivelser og personale. Du er indbegrebet af en Restylane klinik og det er netop det, vi ønsker at udstråle gennem vores branding”

Aglaia Klinikken: “Vi er meget stolte og glade for denne anerkendelse og værdsætter vores fantastiske samarbejde med Galderma.

Restylane Priser

1 ml. Restylane/filler
3000,-
Mørke rande/indfald under øjnene
3200,-

Aglaias signaturbehandling. Holdbarhed 1 -  1 1/2 år.

Næse
2600,-
2 ml. Restylane/filler
5450,-
3 ml. Restylane/filler
7000,-
0,6 ml. filler
2300,-
1 ml. Restylane Skinbooster
2200,-

Til at booste, opfriske og definere huden

3 ml. Restylane Skinbooster
5200,-

Som et kurforløb med 1-2 ugers mellemrum

Lokalbedøvelse som injektion
250,-
Cell Booster Shape
2000,-
Cell Booster Shape x 3 behandlinger
5200,-
Kontrol
0,-

Mærker vi benytter

Lad Aglaia Klinikken forkæle dig

- med spændende nyheder og eksklusive tilbud